Nyhedsartiklen

Hvad er en nyhed?

Hvorfor er det interessant, hvis en gangbesværet pensionist stjæler en taske fra en flok hærdede forbrydere, end hvis det omvendte udspiller sig? Hvorfor er det en større nyhed, hvis skatteministeren snyder i skat, end hvis købmanden i Jyderup gør det samme?

Hvordan finder man ud af, hvad der er en nyhed, og hvad der ikke er? Hvad skal i avisen, og hvad skal i papirkurven?

Professionelle nyhedsjægere med lang erfaring kan bruge timer på at diskutere, hvad der er den vigtigste historie. Om noget er overraskende, relevant eller bare utrolig interessant. Hvad der er en nyhed, er med andre ord konstant til diskussion og adskiller sig fra person til person.

Det afhænger samtidig af, hvilket medie du jager en nyhed til. Hvis din skoleinspektør går på pension og flytter til Afrika, er det en kæmpe nyhed for skolebladet, der henvender sig til skolens elever, deres forældre og de ansatte på skolen. Der er dog næppe en artikel, der vil rydde forsiden på Politiken, som har læsere over hele landet.

NYHEDSARTIKLEN

Informationsgenre

En nyhedsartikel er opbygget af referat og citater og er typisk opbygget efter nyhedstrekanten. Det vil sige, at de vigtigste informationer står først i artiklen. Nyhedshistorien tager udgangspunkt i referatet, altså at noget har fundet sted.

I en nyhed er fokus at besvare hv-spørgsmålene om en bestemt begivenhed, altså hvem, hvad, hvor og hvornår? Journalisten besvarer spørgsmålene ud fra baggrundsviden og direkte citater fra de kilder, der dokumenterer historien. I en nyhed er vinklen skarp og ofte er kilderne kritiske. Alligevel skal nyheden som udgangspunkt altid give et neutralt og afbalanceret billede af en sag. Det sikrer journalisten ved fx altid at høre modparten.

For at gøre artiklen mere levende og give den “kød og blod”, kan journalisten supplere det faktuelle med beskrivelser af sted og personer. Derfor indeholder mange nyhedsartikler reportage-elementer. På den måde føler læseren, at han eller hun næsten har været der selv. Længere nede i artiklen besvarer journalisten så de mere forklarende hv-spørgsmål som ’hvorfor?’ og ’hvad så?’.

Langt de fleste artikler på avisernes hjemmesider er nyhedshistorier. De elektroniske medier som tv og radio tager ofte avisernes nyhedshistorier og genbruger, eller udvikler dem i deres nyhedsudsendelser.

NYHEDSKRITERIERNE

Nyhedskriterierne er de vigtigste pejlemærker, når man som journalist skal finde ud af, om en idé rent faktisk også er en journalistisk historie. Både artiklens emne, vinkel og kilder bliver valgt ud fra nyhedskriterierne – uanset hvilken genre artiklen skal skrives i.

Der er fem nyhedskriterier i alt:

Aktualitet, dvs. noget der er oppe i tiden. Historien må gerne udspringe af stof som i forvejen cirkulerer i andre medier. Langt de fleste nyheder udspringer af dette nyhedskriterium. Ex: Et parti vælger ny formand, eller et containerskib er sejlet ind i en bro.

Væsentlighed, dvs. noget der har grundlæggende betydning eller konsekvens for mange mennesker. Ex: Skatten stiger næste år.

Identifikation, dvs. noget som læseren kan genkende sig selv i. En historie, der får læseren til at tænke ’Det kunne være mig’, ’Bare det var mig’ eller ’Godt, det ikke er mig’. Ex: Ni ud af ti danskere spiser for meget sukker.

Sensation, dvs. noget der fascinerer eller chokerer. Ofte de små, skæve historier i nogle aviser, som kan være forsidehistorier i andre aviser. Ex: Mand bider hund eller Kvinde overlevede en måned under sammenstyrtet hus.

Konflikt, dvs. når sager eller personer er på kollisionskurs. Ex: Vred far anklager kommune for sjusk.

En journalistisk historie vil typisk ramme flere af de fem nyhedskriterier på samme tid. Nyhedskriterierne er et værktøj, som journalisten kan bruge til at vælge sin historie. Hvis værktøjet bliver brugt godt, kan der komme spændende og vigtige historier ud af det. Hvis værktøjet bliver brugt dårligt, kan resultatet blive irrelevante eller snagende historier.

Nyhedskriterierne kan bruges til at bedømme de enkelte journalisters historier. Men de kan også bruges til at karakterisere forskellige medier. De fleste aviser har deres egen ’blanding’ af nyhedskriterierne, men aviserne prioriterer og vægter dem meget forskelligt. Fx vil nogle medier prioritere historier med fokus på sensation og identifikation højere end andre, mens aktualitet er det mest gennemgående nyhedskriterium. Den prioritering kan du læse mere om. Der er også andre kriterier, som fascination, eksklusivitet, nærhed, brugbarhed eller andet, som er vigtigt for det enkelte medies brugere.

Nyhedstrekanten Næsten alle nyhedshistorier (også i TV) konstrueres i den såkaldte nyhedstrekant. I trekanten fordeles stoffet efter faldende vigtighed: først kommer konklusionen på historien, gerne som en rubrik, derefter det meget vigtige, så det vigtige, det mindre vigtige, det uvigtige, det kedelige og så det, der alligevel var på blokken, men sagtens kunne undværes.

Fordelen for læseren er, at man straks får at vide, hvad historien handler om og kan holde op med at læse når som helst, fordi det vigtigste allerede er fortalt. Fordelen for redaktionssekretæren er, at historien kan forkortes ved simpelthen at klippe væk bagfra, uden at kernen i historien bliver ødelagt.

Rygraden i alle nyhedshistorier er hv-ordene: hvem, hvad, hvor, hvornår, hvorfor, hvordan, hvad så. Hvis historien ikke dækker dem, sidder læseren tilbage med ubesvarede spørgsmål.

En af de absolut vigtigste opgaver for en nyhedsjournalist er at finde frem til det allermest interessante i de mange informationer, han eller hun har indsamlet om et emne – og gemme resten til en anden god gang.

En nyhed skal fortælle én og kun én historie. Nyheden om et skuddrama på Nørrebro skal ikke blandes sammen med historien om et biluheld på Østerbro.

En klassisk  nyhedsartikel giver læseren mulighed for hurtigt at sætte sig ind i sagen uden at skulle læse om en masse andre ting, som måske berører emnet, men ikke er afgørende for nyheden.

Jo længere ned i artiklen, du kommer, jo mere kan du brede emnet ud, men når du skal i gang, gælder det om at have er knivskarpt fokus. Man taler ofte om den såkaldte nyhedstrekant. 

Det er en god test at fortælle din sidekammerat, hvad din artikel handler om. Kan du gøre det i få sætninger, kan du også let skrive en nyhedsartikel. Har du derimod svært ved det, er det nok fordi du ikke selv er helt klar over, hvad du vil fokusere på…

I artiklens brødtekst gælder det om at besvare alle de spørgsmål som rubrik og underrubrik rejser hos læseren, og som han eller hun ikke allerede har fået svar på.

En god nyhedsartikel skal så vidt muligt rumme svar på de fleste af følgende spørgsmål:

§  Hvad- hvad er der sket, eller hvad vil der ske?

§  Hvem- hvem handler nyheden om, og hvem har den betydning for?

§  Hvor- hvor er der sket henne?

§  Hvornår- hvornår er det sket?

§  Hvad så – hvad er konsekvenserne af det, der er sket?

§  Hvorfor- hvorfor er det sket?

§  Hvordan- hvordan er det sket?

CITATER

Uanset om en artikel er til en avis på nettet eller af papir, vil den typisk indeholde citater fra en eller flere hovedpersoner.  Citaterne har flere formål. Et citat kan være med til at give læseren oplevelsen af at være tæt på begivenheden og er den bedste måde at gengive hovedpersonernes følelser på. På samme måde kan det være vigtig at vise læseren præcist, hvad der er blevet sagt i et interview.

Man kan citere på to måder. Direkte og indirekte.

I det direkte citat skriver man ordret, hvad personen siger. For eksempel:

”Det er helt fantastisk og meget overraskende. Jeg havde aldrig drømt om, at jeg skulle stå her, da jeg for fem år siden fik afslag på at komme in på Skuespillerskolen”, siger Rasmus Stjerne.

I et indirekte citat sammenfatter journalisten i stedet, hvad personen har givet udtryk for. For eksempel: Det var en overrasket Rasmus Stjerne, der efter prisuddelingen mødte pressen. Han beskrev det som en fantastisk følelse at vinde en Oscar…

Det direkte citat virker oftest stærkest og mest troværdigt, fordi journalisten med gåseøjnene omkring citatet viser, at han har skrevet lige præcis det, der er kommet ud af munden på kilden.

SPROGLIGT TJEK

Når man skriver en nyhed er det vigtigt, at det er så let som muligt for læseren at læse teksten. Læs din artikel højt. De steder du går i stå, går dine læsere formentligt også i stå. Se om du kan skrive det på en anden og mere læsevenlig måde.

En klassisk fejler, at sætningerne er for lange. Vær derfor ikke nærig med punktummerne, og undgå så vidt muligt indskudte sætninger.

§  Hold sætningerne aktive

I en aktiv sætning er der typisk nogen der gør noget:

     Børnene spiller bold i parken

     Murerne arbejder på at reparere hullet i muren

         I passive sætninger har udsagnsordet et ”s” på i enden: Der spilles bold i parken

§  Undgå vanskelligt sprog

     Forsøg så vidt muligt at opdele de lange sammensatte ord.

     Brug så få fremmeord som muligt.

     Undgå indforstået fagsprog

      

§  Drop fyldordene

     Fyldord som således, faktisk, nemlig og som tidligere nævnt kan som regel udelades

§  Skriv forkortelserne ud

Forkortelser som f.eks.. mio, bl.a, pga forstyrrer læsningen. Skriv dem ud – det er lidt længere, men nemmere at læse.

Kilde: Deadline